Hvem er 1-2-Træfældning.dk ApS?
1-2-Træfældning.dk ApS ejes af Søren Møller Grønfeldt, som også er kontaktperson. Vores medarbejdere er uddannede i træpleje, og har de fornødne kompetencer til at udføre alle slags opgaver – både store og små. De, der arbejder i træerne, skal være uddannede og have den avancerede klatreuddannelse ved Københavns Universitet.
Vi har altid sikkerhed i højsædet
Mange opgaver inden for træfældning og træpleje foregår i højden, og det medfører en stor risiko. Derfor vægter vi sikkerheden utroligt højt, da det kan have store konsekvenser, hvis de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ikke overholdes.
Som professionel træplejer har vi derfor et stort fokus på personsikkerhed og sikring af de omkringliggende arealer – uanset om det drejer sig om topkapning, træfældning, beskæring af træer eller noget helt fjerde. Skulle uheldet mod forventning være ude, dækker vores forsikring hos Topdanmark.